Ølfestival i København

Tak for Sidst og God Sommer
Efter en vel overstået ølfestival i København, vil vi gerne sige tak for sidst til alle besøgende, medudstillerede samt Ølentusiasterne og hele organisationen. Det var 3 hårde, men samtidigt utroligt sjove og berigende dage. Vi ses helt sikkert igen til næste år.

På festivalen introducerede vi vort nye udvalg af cider til hjemmebrygning. Det var en stor succes. Alle der smagte på varen var helt enige i, at det bliver et kommende hit, især set i lyset af den minimale arbejdsindsats, max en halv time plus 3 ugers ventetid, så har du 23 liter forfriskende cider.

 

Olfestival 2014En anden premiere på festivalen var dette års julebryg 2014 som all-grain-kit. Bad Santa, blev også en forrygende succes. Trods de varme temperaturer udenfor, var der stadig mange der gerne ville have en juleøl, og de fleste var enige, det bliver også en god jul i år, især med Bad Santa på bordet. En juleøl med lidt kant, i form af anis stjerne og kardemomme.

Udover Bad Santa har vi lanceret yderligere 3 forrygende all-grain-kits. Mosaic SMASH IPA, som er en single malt and single hop amerikansk IPA med Maris Otter malt og Mosaic humle, som de centrale spillere. Den har en bitterhed på lige under 60 IBU, og er både bitterhumlet, aromahumlet, smagshumlet og tørhumlet med Mosaic. Den har en kraftig, men behagelig bitterhed, efterfulgt af en utrolige aroma, med noter af ananas, passionsfrugt, mango, banan, grapefrugt og nektarin.

Wiener Waltz, en Vienna Lager, er en anden nyhed i all-grain-kit sortimentet. Det er en maltrig og smuk forgænger til blandt andet den oprindelige oktoberfestøl fra München. Den er flot ravfarvet med et let tonet skum, og fremstår med sin let bitre sødme og fylde som noget af det lækreste indenfor de klassiske europæiske undergærede øl.

Sidst men ikke mindst har vi også fået lov til at bruge opskriften fra Knud Røgilds, på hans vinderøl til DM 2014 i katagorien ”Lys Ale”. Det er en amerikansk pale ale, der er humlet med amarillo og simcoe. Amarillo er jo fantastisk til pale ales, mens den nyere humletype simcoe giver formidable noter af passionsfrugt, fyrnåle og citrusfrugter.

Desuden har vi tilføjet en lang rækker hjemmebrygartikler til vort sortiment, så som flaskevasker, børster, brypadler, flasketræer, kapselpåsættere m.m. De I listen under menuen brygudstyr på denne hjemmeside.

Afslutningsvis skal også nævnes, at der er tilføjet en ny malttype til vort sortiment, som er Cara Clair. Det er en karamelmalt med EBC på 3-7, og altså derfor den lyseste af vore karamelmalte. Det er en pendant til Weyermann’s Carapils.

Cheers og god sommer

Tonny Haarup

Smiley-50x50 Brewolution  |  Industrivej 4, Knudlund  |  8653 Them  |  Denmark  |  Tel.: +45 22 248 298  |  mail@brewolution.com