Gær og Ølfestival mm.

Der er i det sidste halve år tilføjet en række nye produkter i vort varesortiment. Et område, hvor vi før har haft et hul i sortimentet, var tørgær. Men på dette område, er vi nu dækket godt ind med det nyudviklede sortiment fra Mangrove Jack’s, med et udvalg af 8 forskellige gærtyper. I første omgang er disse kommet i 10 g breve til hjemmebryggere, men det samme sortiment i 500 g pakker, til mikro bryggerier er lige på trapperne. Læs mere om Mangrove Jack’s her.

Desuden er vi begyndt at forhandle et klaringsprodukt, der hedder EUROGEL MW 2066, som er et tangbaseret klaringsproudukt i pulverform, som kan tilsættes dels under urtkogningen, eller i forbindelse med en senere eftergæring. Læs mere om EUROGEL MW 2066 her.

Vi har også føjet lys spraymalt til vort sortiment. Altså en maltekstrakt i pulverform, som kan bruges alene til ølbrygning som erstatning for malt, eller sammen med ordinær malt, for herved, at lave en stærkere/kraftigere øl. Hvis f.eks. ens brygværk ikke kan håndtere de evt. store ønskede mængder ordinær malt kan der suppleres med spraymalt.

Vi har også udviddet samarbejdet med Petainer engangsfustager, til nu også at omfatte deres engangsfustager med håndtag og sort plastkappe omkring, så man kan undgå at skulle benytte en papkasse. De kan stadig stables i 3 lag. Herved lettes håndtering og man kan udgå pap i produktionen.

Vi vil også benytte dette nyhedsbrev til at takke de mange der besøgte vor stand på ølfestivalen i København i maj måned. Vi havde mange besøgende og udskænkninger, men nåede heldigvis også selv at få smagt lidt på varerne.

Det er også blevet tid til at tænke på årets julebryg. Vi har sammensat et all-grain-kit ”The Miracle”, som er en undergæret bock type med en snært af enebær. Hvid jul kan vi ikke love, men med ”The Miracle” i glasset, er det også fløjtende lige meget.

Cheers og god sommer
Tonny Haarup

Smiley-50x50 Brewolution  |  Industrivej 4, Knudlund  |  8653 Them  |  Denmark  |  Tel.: +45 22 248 298  |  mail@brewolution.com